Dansk distribution A/S etablerede sig med eget personale, kontor og terminalfaciliteter i oktober 2018 på adressen Hedelund 6 i Nørresundby.
Siden 2018 er udviklingen gået rigtig stærkt i Nordjylland. Kunderne har taget rigtig godt imod os og omsætningen har været og er stærkt stigende. I 2020 blev selskabet kåret til Børsens Gazelle- pris.
Da vi fik muligheden for at købe ejendommen var vi ikke i tvivl. Vi ønsker, at cementere vores forsatte og fremtidige tilstedeværelse i Nordjylland til gavn for vores nuværende og kommende kunder, personale og de mange lokale Nordjyske vognmænd vi beskæftiger på daglig basis, siger administrerende direktør Henrik Pedersen.
Ejendommen er på ca. 2800 m2 og indeholder kontor og terminalfaciliteter og er beliggende på en ca. 18.000 m2 stor grund.
Dansk Distribution råder totalt over 13 moderne terminaler geografisk fordelt i Danmark. Hovedterminalerne er placeret i henholdsvis Karlslunde, Taulov og Nørresundby.
Dansk Distribution A/S er en dansk fragtorganisation, der distribuerer alle former for stykgods og pallegods til og fra alle postnumre i Danmark fra dag til dag. Selskabet råder over mere end 700 distributionsbiler. Materielet ejes af erfarne og professionelle vognmandsfirmaer med høj anciennitet fra det danske distributionsmarked.
De primære aktionærer i selskabet er hovedparten af vognmændene og ledelsen.

Dansk Distribution terminal i Nørresundby